Højt serviceniveau, solidt håndværk og tilfredse kunder - Det er vores varemærke og de kompetencer, vi hver dag tilstræber at levere til vores kunder.
Lemvig Byg A/S er en mindre virksomhed. Ejer Mads Piil, der i 2003 startede firmaet alene, kan i dag tælle tre svende, en lærling og en bogholder med i staben, og med mere end ti års erfaring i branchen kan vi tilbyde alle former for tømrerarbejde.
Hos os er ingen opgaver for små og simple eller for store og avancerede. Vi udfører alle opgaver, hvad enten det drejer sig om udskiftning af dørlåsen eller en gennemgribende renovering af et privat hjem. Vi udfører tømrerarbejde for såvel private kunder som virksomheder, boligselskaber, kommuner og andet erhverv.
Kundernes tilfredshed
Vi ser os selv som en lokal virksomhed med stor nærkontakt til lokalområdet. For os er kundernes tilfredshed den vigtigste faktor i vores arbejde. Uden tilfredse kunder vil vores virksomhed ikke køre rundt, hvorfor vi i enhver opgave lægger stor vægt på kvalitet og grundighed. Vi leverer kun et resultat, vi kan stå inde for med vores faglige stolthed.
Vi sørger altid for at have en tæt dialog med vores kunder allerede fra første møde. Gennem god kundekontakt kan vi få den bedste fornemmelse for, hvad du som kunde ønsker. Vi kan tilbyde vores ekspertise og komme med gode råd og vejledning, hvis du mangler den gode idé til den mest optimale løsning – og i tæt samarbejde med dig som kunde finder vi den helt rigtige løsning, der stemmer overens med dine ønsker, behov og ikke mindst din økonomi.
Hovedentreprise med professionelle samarbejdspartnere
Med vores faste samarbejdspartnere inden for andre faggrupper såsom blikkenslagere, murere og VVS’ere kan vi tilbyde en totalløsning, hvor vi står for hovedentreprisen. Vi sørger for kun at have samarbejdspartnere, der lever op til samme høje krav, som vi stiller os selv, når det kommer til kvalitet, grundighed og professionalisme.
Med os som hovedentreprenør på dit næste projekt er du derfor garanteret et kvalitetsbevidst arbejde, hvor der er lagt vægt på selv de mindste detaljer, og hvor intet bliver overladt til tilfældighederne.
Vi er medlem af Byg Garanti, hvilket også er din garanti og tryghed som kunde. Du kan læse mere om, hvad vi udfører, her på hjemmesiden, ligesom du er mere end velkommen til at kontakte os på telefon 97 82 08 88 eller 20 23 77 52, hvis du vil vide mere om vores virksomhed.
Vi glæder os til at høre fra dig!